Jobsøgning Q&A

Episode 9: Når stilhed, afslag og tvivl rammer – hvad gør du så?

31. januar 2025

Jobsøgning er sjældent en lige vej. Mange oplever at sende ansøgninger ud i ét væk – uden at høre et ord tilbage. Andre tvivler på, om alder, titel eller en diagnose spænder ben for næste job.

Og midt i det hele kan usikkerheden vokse: “Gør jeg det rigtigt? Er jeg god nok?”

I denne episode af Jobsøgnings Q&A samlede vi jobsøgere og erfaringer fra hele landet til en samtale om netop de udfordringer – og hvordan man kan vende dem til handling.

Centrale temaer vi tog fat i:

  • Ghosting i rekruttering – vi talte åbent om, hvor udbredt det er, hvorfor mange kandidater aldrig får svar, og hvordan du kan håndtere det uden at miste fodfæstet.

  • Alder og erfaring – flere deltagere pegede på, at de oplever aldersdiskrimination. Vi vendte blikket mod, hvordan livserfaring kan blive en styrke i ansøgning og samtale, når det kommunikeres rigtigt.

  • Diagnoser og åbenhed – skal man nævne ADHD, autisme eller andre udfordringer i en jobsamtale? Vi delte både fordele og risici – og talte om, hvorfor timing og mavefornemmelse er afgørende.

  • Netværk og LinkedIn – jobsøgning er mere end ansøgninger. Vi viste eksempler på opslag, der kan skabe synlighed og føre til nye samtaler og muligheder.

  • AI i praksis – fra research af virksomheder til træning af jobsamtaler: vi viste konkrete værktøjer, som kan give et forspring, hvis de bruges klogt.

Deltagerspørgsmål vi svarede på:

  • Hvordan gør jeg opmærksom på, at jeg er villig til at gå ned i løn – uden at signalere desperation?

  • Hvis jeg søger flere stillinger i samme virksomhed, virker det så dedikeret eller desperat?

  • Hvordan finder jeg et deltidsjob i IT, når jeg ikke programmerer?

  • Hvad gør jeg, når jobcenteret presser mig mod ufaglært arbejde, selvom jeg har en uddannelse bag mig?

Vigtige indsigter fra sessionen: 

Formålet med en ansøgning er ikke at få jobbet – men at komme til samtale. Den erkendelse kan ændre måden, man skriver på.

Jobsøgning er et fuldtidsjob - hvis du ikke har et … men det handler ikke kun om at sende ansøgninger – også med research, netværk og synlighed på LinkedIn …

Små handlinger, som at dele et opslag på LinkedIn eller række ud til en ny kontakt, kan være lige så afgørende som det CV, du sender.


Bliv en del af netværket
Anmod om medlemskab i vores LinkedIn-gruppe for jobsøgere – her deler vi erfaringer, løfter hinanden og holder motivationen oppe. 

Vi glæder os til at se dig til næste Jobsøgnings Q&A session – og husk, at du altid er velkommen til at connecte med os!

Du er også velkommen til at connect med Torben Tronborg og Kasper Udh på LinkedIn. Klik på deres navn og conncect - gerne med en kort besked, så vi kender relationen. 

Skal du med på vores næste "Jobsøgnings Q&A” ?
Tilmeld dig her  

Har du oprettet et CV og en jobagent? 
Opret dit CV og Jobagent på Computerworld it-jobbank, hvis du arbejder med IT. Hvis ikke, så kan du oprette tilsvarende på Jobindex.

Tag første skridt mod dit næste job – vi glæder os til at hjælpe dig!