Jobsøgning Q&A

Episode nr. 27: Når jobmarkedet ændrer sig – og hvordan du kan navigere i det

3. oktober 2025

Jobsøgning er aldrig statisk og det handler om meget mere end blot at sende den ene ansøgning afsted efter den anden.

Som jeg plejer at sige - så er jobsøgning er et fuldtidsjob, specielt hvis du ikke har et nu - men i den situation som jobmarkedet står i lige nu, kræver det en ekstra indsats som jobsøgere - for at komme igennem nåleøjet.

Derfor tog vi I denne udgave af vores "Jobsøgnings Q&A" tog vi fat i de aktuelle udfordringer, mange står i – ikke mindst i kølvandet på masseafskedigelser hos Novo Nordisk og vi så på, hvordan du kan styrke din jobsøgning med både klassiske og nye redskaber.

Hovedpointer fra sessionen

  • AI som en gamechanger i jobsøgningen – vi drøftede, hvordan du kan bruge AI til mere end blot ansøgninger: research, forberedelse til samtaler og netværksstrategi og meget mere.

  • ATS-venlige CV’er – tips til hvordan du gør dit CV læsbart for rekrutteringssystemer uden at miste personligheden.

  • Uopfordrede ansøgninger med data i ryggen – vi gennemgik, hvordan du kan bruge jobarkiver og søgestrenge til at identificere virksomheder, der historisk har ansat i din profiltype.

  • Netværk som nøgle – både online og i vores lukkede LinkedIn-gruppe, hvor medlemmer deler erfaringer og jobmuligheder.

  • Patchwork-karriere som styrke – hvordan du oversætter en bred baggrund til en målrettet ansøgning, der viser værdi for arbejdsgiveren.

De 5 vigtigste anbefalinger fra denne Q&A

  • Brug AI som støtte – ikke som afsender. Lad AI hjælpe med struktur, research og sprog, men sørg for at din ansøgning bærer dit eget præg og personlighed.

  • Målret dit CV og din ansøgning. Fjern støj og irrelevante detaljer – fokusér kun på det, der matcher jobbet. Husk: formålet er at få samtalen, ikke at få hele din karriere med på én gang.

  • Overvej at gøre dit CV ATS-venligt. Hold layoutet enkelt og læsbart, så både systemer og mennesker hurtigt kan se dine styrker.

  • Brug data i din uopfordrede jobsøgning. Kig i arkiverede jobopslag (se videoen) og søgestrenge for at finde de virksomheder, der historisk har ansat profiler som din – så rammer du rigtigt.

  • Netværk aktivt – og bevar relationerne. Brug LinkedIn, kaffemøder og fællesskaber til at skabe kontakt nu, og sørg for at fastholde netværket, når du er i job.

Udvalgte spørgsmål fra Q&A som vi besvarede

  • Hvordan får jeg en god reference fra tidligere chef eller kolleger?

  • Kan brug af AI i en ansøgning trække ned?

  • Hvordan håndterer jeg oplevelsen af aldersdiskrimination?

  • Hvordan griber jeg uopfordrede henvendelser og kaffemøder an?

Refleksioner
En central pointe fra sessionen var, at formålet med en ansøgning ikke er at få jobbet – men at få samtalen. Når du ændrer perspektivet, bliver det tydeligere, hvordan du kan målrette og skære støjen væk.

Vi så også, at mange oplever usikkerhed og økonomisk pres i deres ledighed. Derfor blev det understreget, at du kan komme rigtig langt med gratis værktøjer, netværk og fælles sparring – uden nødvendigvis at betale dyre konsulentpakker.

🔗 Se det fulde webinaret on-demand, ved at udfylde formularen!


Bliv en del af netværket
Anmod om medlemskab i vores LinkedIn-gruppe for jobsøgere – her deler vi erfaringer, løfter hinanden og holder motivationen oppe. 

Vi glæder os til at se dig til næste Jobsøgnings Q&A session – og husk, at du altid er velkommen til at connecte med os!

Du er også velkommen til at connect med Torben Tronborg og Kasper Udh på LinkedIn. Klik på deres navn og conncect - gerne med en kort besked, så vi kender relationen. 

Skal du med på vores næste "Jobsøgnings Q&A” ?
Tilmeld dig her  

Har du oprettet et CV og en jobagent? 
Opret dit CV og Jobagent på Computerworld it-jobbank, hvis du arbejder med IT. Hvis ikke, så kan du oprette tilsvarende på Jobindex.

Tag første skridt mod dit næste job – vi glæder os til at hjælpe dig!