Jobsøgning
Jobsøgnings Q&A nr. 15: Sådan skaber du momentum i din jobsøgning
Jobsøgning kan være en ensom og frustrerende proces – især når afslagene hober sig op, og det føles som om, man står stille.
I denne udgave af Jobsøgnings Q&A satte vi fokus på, hvordan du kan genvinde troen på dig selv og skabe fremdrift, også når det hele virker lidt tungt.
Webinaret er relevant for dig, der:
Har sendt mange ansøgninger uden held
Føler dig modløs og har svært ved at holde motivationen oppe
Har brug for nye input, inspiration og fællesskab i din jobsøgningsproces
Her er nogle af de emner, vi kom omkring:
Sådan håndterer du modløshed og manglende svar
– Vi talte om, hvordan du kan tage ejerskab over din proces og finde frem til en rytme, der fungerer for dig – også på de svære dage.
Hvor tit bør du følge op på en ansøgning – og hvordan?
– Der blev delt konkrete tips til, hvordan og hvornår det giver mening at tage kontakt til arbejdsgiveren, uden at virke for pågående.
Skal man være “jobklar”, før man søger?
– Vi udfordrede idéen om, at du først må søge, når alting spiller – og talte om, hvordan ærlighed og læringsparathed også tæller.
Når det sociale batteri er lavt – hvordan netværker man så?
– Der blev delt forslag til alternative måder at netværke på, som ikke kræver overskud til at “smalltalke” eller være på i timevis.
Brug pausen strategisk
– En jobsøgningspause kan være et vigtigt greb, hvis den bruges bevidst. Vi talte om, hvordan du gør det uden at tabe momentum.
Q&A: Udpluk af deltagerspørgsmål vi svarede på
“Jeg føler mig som en belastning for min familie – hvordan håndterer jeg det mentalt?”
– Vi talte om, hvordan man kan give sig selv plads til sårbarhed og hente støtte i netværk, samt vigtigheden af at adskille jobstatus fra selvværd.“Hvad hvis jeg ikke ved, hvad jeg vil arbejde med?”
– Der blev foreslået små skridt: at søge nysgerrigt, prøve noget af og bruge samtaler til at blive klogere – uden at have hele svaret på forhånd.“Skal man nævne sin diagnose i ansøgningen?”
– Vi diskuterede overvejelser for og imod at dele personlige forhold, og hvordan det kan gøres strategisk og med fokus på ressourcer og læring.
En vigtig påmindelse undervejs:
Det er ikke dig, der er forkert – det er systemet, der nogle gange er for snævert. Jobsøgning handler ikke kun om CV og kvalifikationer, men også om psykisk robusthed, netværk og held. Og dét må vi gerne tale åbent om.
🔗 Se webinaret on-demand
Hvis du ikke nåede at være med, anbefaler vi, at du sætter en halv time af med en kop kaffe – der er masser af genkendelse og konkrete værktøjer at hente.
📣 Bliv en del af netværket
Anmod om medlemskab i vores LinkedIn-gruppe for jobsøgere – her deler vi erfaringer, løfter hinanden og holder motivationen oppe.
Vi glæder os til at se dig til næste Jobsøgnings Q&A session – og husk, at du altid er velkommen til at connecte med os!
Du er også velkommen til at connect med Torben Tronborg og Kasper Udh på LinkedIn. Klik på deres navn og conncect - gerne med en kort besked, så vi kender relationen.
Hvem kan deltage i netværket?
Vores netværk er for dig, der:
Er jobsøgende og står uden for arbejdsmarkedet og oplever udfordringer med at komme til jobsamtale.
Allerede er i job, men af den ene eller anden årsag ønsker at søge nye muligheder.
Har du oprettet et CV og en jobagent?
Opret dit CV og Jobagent på Computerworld it-jobbank, hvis du arbejder med IT. Hvis ikke, så kan du oprette tilsvarende på Jobindex.
Tag første skridt mod dit næste job – vi glæder os til at hjælpe dig!