Jobsøgning
Jobsøgnings Q&A Jubilæum: 4-timers Marathon
Onsdag d. 4. juni markerer vi en milepæl: Det er 20. gang, vi inviterer til Jobsøgnings Q&A – og det fejrer vi med manér!
Vi ved, at jobsøgning kan føles som et sejt og til tider endeløst marathon. Undervejs kan man blive i tvivl om, hvor målstregen egentlig er, og om der overhovedet står nogen klar med hep og en hjælpende hånd, når det hele er allermest udfordrende.
Men du er ikke alene – og til vores jubilæum inviterer vi dig til at løbe (eller gå, eller bare kigge forbi) sammen med os!
Hvordan foregår det?
Vi sender live i hele 4 timer fra kl. 12.00 til 16.00. Du bestemmer selv, om du vil være med fra start til slut, eller bare droppe ind, når du har brug for inspiration, sparring eller lidt fællesskab på vejen. Det er helt op til dig – der er ingen krav, ingen forberedelse, bare et åbent fællesskab, hvor alle er velkomne.
Programmet – hop på, når det passer dig:
12.00 – 12.45 Sådan finder du de skjulte jobs & bruger søgestrenge
12.45 – 13.15 Q&A – Stil dine spørgsmål live
13.15 – 14.00 Sådan bruger du AI i din jobsøgning
14.00 – 14.30 Q&A – Stil dine spørgsmål live
14.30 – 15.10 LinkedIn i din jobsøgning – bliv fundet (og husket)
15.10 – 15.30 Q&A – Stil dine spørgsmål live
15.30 – 16.00 Din og min karriere med en krøllet hjerne
Torben Tronborg vil runde vores 4-timers Marathon-session af med at tage dig med ind bag facaden som neurodivergent direktør med ADHD. For hvad betyder det egentlig at have en “krøllet hjerne” i arbejdslivet – og skal man dele det til jobsamtalen?
Hvad kan du forvente?
Ægte samtaler uden filter – ingen slides, ingen polerede PowerPoints, kun konkret hjælp og sparring.
Plads til både de store spørgsmål og de små sejre – og masser af mulighed for at dele det, der fylder hos dig.
Fokus på alt fra skjulte jobs, AI og LinkedIn til personlig branding og åbenhed om diagnoser.
Hvem kan være med?
Dig, der er jobsøgende og måske har mistet modet lidt undervejs - eller som bare har brug for inspiration og et skud motivaton.
Dig, der allerede er i job, men overvejer nye muligheder.
Dig med krøllede hjerner, eller bare bare lyst til ægte netværk – her er plads til alle, og alle hjerner er velkomne!
Så skal du med til vores længste, sjoveste og mest nørdede jobsøgnings-event?
Hop på, når du kan, og bliv inspireret sammen med os. Vi lover: Ingen slides. Ingen skjult dagsorden. Kun fællesskab, grin og ægte hjælp til dig, der søger job.
Har du oprettet et CV og en jobagent?
Opret dit CV og Jobagent på Computerworld it-jobbank, hvis du arbejder med IT. Hvis ikke, så kan du oprette tilsvarende på Jobindex.
Tag første skridt mod dit næste job – vi glæder os til at hjælpe dig!