Undersøgelser og rapporter
Nye tal på løntilfredshed, lønforhandling og jobskifte
Nye tal fra IT-Branchen fra januar 2024 viser, at antallet af it-ansatte for første gang i 10 år går tilbage, og samtidig er gennemsnitslønnen faldet med 3,5%.
Hvordan det påvirker den generelle løntilfredshed, forventninger til næste lønforhandling og lysten og årsagen til jobskifte, det og mere kigger vi nærmere på i dette kommende webinar.
Vi har nemlig netop selv afsluttet en stor lønundersøgelse i samarbejde med Computerworld, hvor knap 2.000 it-professionelle har svaret på en række spørgsmål om-kring ovenstående emner.
Vi har også taget temperaturen på arbejdspresset i branchen, og her tegner sig et billede af en ”enten eller kultur”, som vi også kommer til at kigge nærmere på.
Webinaret sendes live tirsdag d.20. februar fra 10.00 - 11.00 og der er rig mulighed for interaktion undervejs, og hvis du er forhindret i at deltage på dagen, så meld dig til alligevel, for så sender vi dig hele optagelsen kort efter webinarets afslutning.