Ledelse

Trivsel og ledelse i IT-branchen: Nye indsigter fra vores undersøgelse

Gå ikke glip af dette gratis live-webinar, hvor vi har premiere på vores spritnye undersøgelse og rapport. Vi tager bogstaveligt talt temperaturen på de it-professionelles holdning til trivsel, arbejdsbalance og ledelsestilfredshed. 

Computerworld it-jobbanks direktør, Torben Tronborg , indleder med en kort præsentation af de vigtigste findings og takeaways fra rapporten, inden vi dykker ned i den bagvedliggende data, som over 2.200 it-professionelle har bidraget med hen over sommeren.

Hvad kan du forvente at få med?

Du vil få indsigt i, hvordan it-professionelle trives på arbejdspladsen, og vi vil analysere vigtige aspekter som:

  • Ledelsestilfredshed

  • Psykologisk tryghed

  • Motivation for jobskifte

  • Øget jobloyalitet

  • Arbejdsbalance og pres i det fleksible arbejdsliv

  • Oplevelsen af meningsfuldt arbejde

  • Inklusion og diversitet

Torben vil live analysere data direkte fra vores system og krydstjekke parametre, som ikke er med i rapporten. Kasper Uhd vil moderere chatten og skabe dialog med deltagerne. Alle, der deltager live, får eksklusive kryds-indsigter til brug i deres organisation.

Kan du ikke deltage live? Webinaret optages, så tilmeld dig alligevel og få adgang til optagelsen.