Rekruttering

Tiltrækning af it-specialister i 2025 - En inkluderende og effektiv rekrutteringsproces

26. februar 2025

I et jobmarked, hvor konkurrencen om de bedste it-specialister er hård, og hvor kunstig intelligens udfordrer og udvikler vores processer, er det afgørende at have en optimeret og inkluderende rekrutteringsstrategi.

En ustruktureret rekrutteringsproces kan ikke blot resultere i omkostningstunge fejlrekrutteringer og tabte kandidater – den kan også skade virksomhedens omdømme markant.

I dette webinar, der er målrettet HR-professionelle og it-ledere, stiller direktør hos Computerworld it-jobbank, Torben Tronborg og rekrutteringschef hos Jobindex, Jacob Perstrup skarpt på, hvordan i som virksomhed kan optimere jeres tiltrækningsstrategi af it-specialister gennem en gennemtænkt og inkluderende rekrutteringsproces.

Vi ser også nærmere på de seneste tendenser på it-jobmarkedet, baseret på spritnye data om løn og jobskifte, som Computerworld it-jobbank netop har indsamlet.

Derudover vil vi dykke ned i de vigtigste elementer af en effektiv rekrutteringsproces, herunder:

  • IT-jobmarkedet anno 2025: De nyeste tendenser, efterspørgsel og kandidatadfærd.

  • Screening af kandidater: Hvordan sikrer vi det rette match?

  • Inkluderende rekrutteringsprocesser: Hvordan forskellige profiltyper navigerer i ansøgningsprocessen.

  • Bias i rekruttering: Skjulte faldgruber, der kan påvirke beslutninger.

  • Proces og kandidathåndtering: Hvad oplever kandidaterne og hvordan undgår vi ghosting af jobsøgerne?

  • Vores rekrutteringsløsninger: Hvordan kan vi understøtte virksomheder i at optimere deres proces?

Vores opskrift på en god rekruttering
Afslutningsvis præsenterer vi en konkret opskrift på, hvordan en optimal rekrutteringsproces bør se ud – med fokus på at sikre, at alle jobsøgende kandidater bliver håndteret på en professionel, struktureret og inkluderende måde. 

Derfor skal du deltage live!
Alle, der deltager live, får mulighed for at være med live til en interaktiv Q&A-session traditionen tro modereret af Kasper Uhd, hvor du som deltager kan stille spørgsmål direkte til Jacob og Torben.

Derudover kan du netværke med andre HR-professionelle og ledere i chatten, se live-afstemningerne og dele dine oplevelser. Og hvis det ike er nok, så vil du også få tilsendt spritnyt data om it-professionelle, som vises på webinaret. 


Kan du ikke deltage live?
Webinaret optages, så tilmeld dig alligevel og få adgang til optagelsen.