Jobsøgning

Jobsøgnings Q&A nr. 21: Når synlighed og strategi går hånd i hånd!

18. juni 2025

Jobsøgning kan være både udmattende og ensomt – især når man ikke bliver kaldt til samtale, og motivationen daler.

I denne udgave af Jobsøgnings Q&A tog vi fat på netop den virkelighed, mange oplever, og delte inspiration, værktøjer og ærlige indsigter, der kan gøre en forskel.


Hovedpointer fra sessionen 🔍

  • Data og tendenser fra deltagerne
    Størstedelen var aktive jobsøgere – og hele 80% havde været med i en tidligere Q&A. Mange føler sig overset og oplever, at jobmarkedet er svært at navigere i. Det er netop derfor, vi skaber dette rum.

  • LinkedIn som jobsøgningsmotor
    Vi talte om strategisk brug af LinkedIn: fra at opdatere sin profil og finde opslag, til at netværke og poste indhold. Der blev vist konkrete eksempler på opslag, der har opnået stor rækkevidde – og hvorfor de virkede.

  • Synlighed og reach – hvad virker faktisk?
    Michael, delte sit eksperiment med at “hacke” LinkedIn-algoritmen gennem et gennemtænkt opslag med støtte fra sit netværk. Resultatet? Over 60.000 eksponeringer og konkrete kaffemøder – men også vigtige erfaringer om, hvad der virker, og hvad man skal undgå.

  • Konstruktiv synlighed vs. poleret perfektion
    Vi gennemgik, hvorfor de mest effektfulde opslag ofte er dem, der er upolerede og ærlige – og hvorfor en personlig vinkel kan få større gennemslag end et AI-skrevet opslag uden kant.

  • AI og søgestrenge i praksis
    Sessionen bød også på konkrete demonstrationsvideoer og links til prompts, der kan hjælpe dig med at søge smartere, finde skjulte job og målrette dine ansøgninger.

Udvalgte spørgsmål fra deltagerne❓

Spørgsmål: Hvordan kommer jeg udenom aldersdiskrimination, når jeg har et tungt CV og er 50+?

Svar: Fokusér på dine kompetencer og potentiale frem for anciennitet – og søg alligevel, selvom du ikke matcher alt. Brug arkivfunktionen til at målrette uopfordrede ansøgninger til virksomheder, der historisk har ansat profiler som din.

Spørgsmål: Hvad hvis jeg er introvert og ikke har det godt med at dele på LinkedIn?

Svar: Du behøver ikke poste video eller selfies – tænk i tekstbaserede opslag, personlige beskeder og målrettet netværk. Der er mange måder at være synlig på.

Refleksioner og anbefalinger💡:

En vigtig pointe fra sessionen var, at jobsøgning ikke kun handler om CV og ansøgninger – men i høj grad om relationer, synlighed og modet til at gøre noget anderledes.

Derudover fik vi en vigtig reminder: At være jobsøgende er et fuldtidsarbejde – og at metoden skal tilpasses løbende, hvis du vil se resultater.

Det gælder også, når det føles sårbart eller upoleret. Du skal ikke nødvendigvis være “ekstrovert på kommando”, men gør det som du føler dig mest tilpas med. En ting er sikkert, hvis du ikke gør noget - så sker der heller ikke noget!

📣 Udfyld formularen og se webinaret fra vores Jobsøgnings Q&A
🤝 Deltag i vores LinkedIn-netværksgruppe for jobsøgere

📅 Tilmeld dig næste Q&A den 3. juli – det sidste inden sommerferien

Tak fordi du er med – vi glæder os til at følge din rejse videre i karrieren.